V. Anne Ellerbek

Bøn På Gaden er et sted og tidspunkt, hvor Gud rører ved mennesker. Både fysisk i form af helbredelser og åndeligt. Bøn på Gaden er med til at trækker mig tættere på Gud, idet jeg udfordres og samtidig velsigner mine medmennesker. Bøn På Gaden giver mig en større forståelse af Guds mægtige kraft og at han er lige så virkelig og relevant i dag som nogen sinde. Vi - Bøn på Gaden - er en gruppe kristne fra forskellige kirker som hver onsdag står på Lygtens plads, lige ved Nørrebro station.

Læs her fra forsiden:

Her står vi en time, fra 16.30 til 17.30 og tilbyder de mennesker som kommmer forbi, bøn. Afslag får jeg mange af, men når jeg så møder et smil og et ‘ja, det må du meget gerne‘ glemmes afslagene og jeg fyldes med taknemlighed og glæde. Der, midt på Nørrebro får jeg lov til at lægge hænderne på mennesker og bede for dét de kæmper med. Og det sker en gang imellem at mennesker bliver så rørt, at deres øjne fyldes med tårer.

Både før og efter vores time på gaden mødes vi til bøn. Sikke en velsignelse.

Hvis du vil være med til at bede for mennesker, kan du kontakte mig og evt. dukke  op ved Lygten en onsdag fra 1630-1730.