Udgivet lør d. 20. apr 2019, kl. 12:45

Kære menighed.

Vi har været på farten i over 8 måneder og befinder os pt. i Nordvietnam, hvor vi hjælper til på en skole. Det minder på ingen måde om en dansk skole bortset fra, at der også her er alle slags børn. J Vores tur har indtil nu bragt os til alle kontinenter- undtagen Antarktis J - og alle steder møder vi dejlige mennesker! Vi kommer så vidt muligt i kirke om søndagen, og det har bragt megen velsignelse. Vi oplever en fornemmelse af brødre og søstre i Jesus rundt omkring i verden. Vi har haft store oplevelser, og vi har alle flere favoritsteder. På Seychellerne var der fantastiske badestrande med turkisfarvet vand. I Canada nød vi fantastisk natur i selskab med venner og familie. I Californien var San Fransisco en stor oplevelse, men også Seaworld og Disneyland gjorde indtryk. J Peru bød på eventyr i Andesbjergene med Machu Picchu som rosinen i pølseenden! På New Zealand blev vi lamslåede af den fantastiske natur, og i Australien gav kænguruerne os sjove oplevelser. Nu, her i Sydøstasien, har vi haft to besøg hjemmefra, hvilket virkeligt var dejligt - og de sidste 5 uger her i Hai Phong har vi følt, at vi kunne være til stor hjælp! Vi har tilmed haft rekord-lang tid samme sted, og derfor haft noget, der minder lidt om en hverdag. Hverdagen får os dog også til at længes hjemefter, og vi længes lidt på skift hjem til familie, venner, kirken, vores hjem og vores egen seng! 

I morgen, langfredag, skal vi opføre et passionsspil, som vi har lavet sammen med børnene - det bliver en god afslutning på skolen. På mandag drager vi videre for at opleve lidt mere af Vietnam ? Om nogle uger går det så videre mod Filippinerne - og efter det tager vi til Hong Kong, hvor vi glæder os til at besøge Dorte og Ole!

Vi glæder os til at se jer igen om nogle måneder og er glade for den forbøn, mange af jer har givet os! Vi føler os virkelig velsignede over denne rejse, hvor der kun har været meget lidt sygdom og få uheld.

Som familie har vi al den tid sammen, som vi ønskede os, og selv om vi en gang imellem får spat af hinanden, så er dette år så rigt på gode minder, at det helt sikkert er noget, vi alle fem vil se tilbage på med stor glæde.

 

Kærlig hilsen til alle i menigheden fra

Zakarias, Amalie, Barbara, Boline og Mark

Kategorier Notitser