Bethlehemskirken
Vær mine efterfølgere! (Citat af Jesus)

Bethlehemskirken holder streaming-pause (dvs. ingen streaming søndag den 28. juni og efterfølgende søndage)

Bethlehemskirken holder streaming-pause (dvs. ingen streaming søndag den 28. juni og efterfølgende søndage)


# Nyheder
Udgivet fredag d. 26. juni 2020, kl. 16:44

Søndag d. 21. juni blev sidste gudstjeneste-streaming i denne omgang. Det betyder også at det desværre ikke er muligt at følge vores gudstjeneste online søndag d. 28. juni – og de kommende søndage.

Vi stopper fordi…

Der er flere grunde til at vi sætter vores streaming på pause. Dels har vi haft svært ved at lave et resultat som vi er tilfredse med, efter vi er gået tilbage til fysiske gudstjenester, og dels har vi brug for at gøre os nogle mere grundlæggende overvejelser ift. om og evt. hvordan vi fremadrettet vil være tilstede i den digitale del af virkeligheden.

Vi vender (sandsynligvis) stærkt tilbage

Da der blev lukket ned for fysiske aktiviteter i kirken d. 19. marts, havde vi stort set ingen erfaring med streaming og videoproduktion. Derfor har vi de sidste tre måneder haft en følelse af at ”asfaltere mens vi kører”, og selvom vi har leveret svingende kvalitet, har vi en fornemmelse af at vi også er lykkes med en del, og at der er masser af mening i fortsat at streame og være mere tydeligt til stede online, i en eller anden form.

Derfor forventer vi også at vende tilbage med streaming af gudstjenester og muligvis også i andre formater. For at kunne gøre det ordentligt, kræver det dog en teknisk opgradering af vores kirkebygning, ligesom det kræver at vi sætter os ned og laver en mere gennemtænkt digital strategi.

Vi tør ikke sætte en dato på, men vi håber kunne vende tilbage engang i efteråret 2020.

Giv os dine tanker og ideer

Hvis du har tanker, ideer, holdninger, bekymringer eller andet, så skriv endelig til os! Det kan du gøre på kirketjener@bethlehemskirken.dk

Kom og vær fysisk med!

Hele sommeren frem til 9. august holder vi én normal gudstjeneste kl.10.00 - her er tilmelding også nødvendig (på link: https://bethlehemskirken.dk/blog/57487)

Hvad der sker herefter afhænger af situationen.

God sommer til alle!