I 2018 fylder Sognet 100 år og kirkebygningen 80 år. Det bliver fejret sidste søndag i januar måned. Her kommer i den anledning lidt jubilæumsdryp.

Første dryp står nederst, og det seneste står øverst.

Allernederst på siden: Historisk overblik 

Syvende dryp: Kirkebygningen 

Kirken blev opført 1935-37, og skulle sikkert have været indviet til jul. Men inventaret, bl.a. orglet var ikke færdigt før dagen før den endelige dato, 13/2 1938. Forud var gået mange års forberedelser. Det endelige startskud kunne siges at være givet 31/12 1917, da sognet blev udskilt. Men dyrtiden efter 1. verdenskrig - udover at projektet i selv nok var kostbart at opføre - gjorde, at projektet trak i langdrag. P. V. Jensen Klint lavede udkastet, men da han døde i 1930, overtog sønnen, professor Kaare Klint arbejdet med fuldførelsen af værket. Jensen Klint havde i 1909 bygget sin første kirke i Vodskov i middelalderlig, hvidkalket landsbykirkestil. Herefter fulgte  Anna Kirke, Bjelkes Allé på Nørrebro fra 1914 i røde mursten. Det er en ovensalskirke (ligesom de ortodokse kirker), med menighedssal i stuetagen og en bred trappe op til kirkerummet.

Anna kirke

Nogenlunde samtidig byggede han Gedser Kirke 1915 i gule mursten med træhvælvinger  opbygget som et omvendt træskib. I apsis er der en fin fresko af Gud Fader og Kristus. Både Anna og Gedser kirke og ikke mindst Fredens Kirke i Odense fra 1920 kan betragtes som forstudier til Grundtvigskirken, som han projekterede i 1913 og opførte 1921-40. I 1927 blev tårnkirken indviet som midlertidig kirke. I mellemtiden kom byggeriet af Bethlehemskirken endelig i gang i 1935. Et alternativt forslag til kirken var ligesom Anna kirke med menighedslokale i stueetagen og en trappegang op til kirkerummet i det, der nu er østre kirkeskib. Men det havde i dag krævet en elevator. Man valgte således kirken i mursten - røde udvendig og gule indvendig - og i gotisk stil med spidsbuer, som alle er tegnet efter kvadratrod 2, hvorved kirken bliver så harmonisk at se på. Dertil en facade, der minder om et orgel med piber.

 

Arkitektens tværsnitsplan

Ved rejsegildet i 1935 ses på billedet kirkens trofaste præst siden 1912, Chr. Svelmøe-Thomsen. Han arbejdede utrættelig i udvalget i alle årene for kirkens færdiggørelse, som han nok oplevede, men han døde desværre 15/1 1938 - en måned inden indvielsen. Han begravelse fandt sted fra den uindviede kirke. En mindetavle blev opsat under orgelpulpituret. Han var en utrolig nidkær og afholdt præst. I de sidste år gik han daglig ind i kirkerummet og bad for mennesker. Så man kan roligt sige, at kirken blev bygget under bøn. Kaare Klint færdiggjorde som nævnt både Bethlehems- og Grundtvigskirken efter faderens død.

 

 

Den sidste Klint-kirke er Christianskirken i Sønderborg fra 1957. Den er tegnet af Kaare Klint, men han døde i 1954, så den blev fuldført af hans søn Esben.
Bønnen i kirken fortsatte efter indvielsen i form af lørdagsvesperen, begyndt i den gamle kirke, gennem krigsårene indtil 1948.

324:5
Thi bygger vi kirker,
hvor Guds-ordet virker
i lys og i løn,
hvor hjertet sig fryder,
når hallen genlyder
af tak for Guds Søn.
1 Kong 8,27
N.F.S. Grundtvig 1836 sunget ved indvielsen i 1938.

 

Sjette dryp: Kirkens gamle messehagler

Dryp nr. 6 i anledning af kirkens jubilæer.
De kom til syne ved Højmessen 28/1, hvor vi markerede 80-årsdagen. 
Den violette, hvide og grønne er i gotisk stil, mens den gyldne og den røde er i romansk stil. Den røde er den, der tidligere var forordnet til at være i alle Folkekirker.
Efter nærmere undersøgelser er vi kommet frem til, at den gyldne og den dybrøde stammer fra den gamle kirke. De tre øvrige er tilkommet efter krigen. De er formodenlig købt i Rom af daværende kordegn "broder" Valdemar Nielsen efter aftale med p. Gautier og menighedsrådet. Den grønne er nok den ældste (mest slidt) og den hvide er nok den sidst anskaffede (midt i 60'erne - min kone husker, at den blev taget i brug). Den hvide blev båret af vores sognepræst Martin i søndags, da vi markerede kirkens 80 års jubilæum. Han er med rette meget begejstret for den, så den kan være, at vi ser den igen!

 

Femte dryp: Findes på kirkens Facebook-side. Venter på overførsel.

 

Fjerde dryp: Bethlehemskirken og Nytår

31/12 1917 er sognet oprettet, men normalt regner man det af praktiske grunde fra 1/1 1918. I forbindelse med Xbyggeriet af Brorsonskirken i Rantzausgade (indviet 1901) oprettede man Brorsonskirkens sogn og Bethlehemskirkens sognedistrikt. Man regnede da med, at dette ville få egen kirke i de nærmeste år. Det tog længere tid end håbet. 1. verdenskrig og følgende dyrtid i 1920'rne trak mange projekter i langdrag.

Sognedistriktet, der i 1917/18 blev selvstændigt sogn, bestod da af gaderne indenfor området, der afgrænsedes af Åboulevard, Griffenfeldsgade, Korsgade og Peblinge Dossering. De nævnte gader dog kun på den side, der vendte ind mod sognet. Altså stødte sognet op til Sct. Josephs Hospital og rummede bl.a. Frelsens Hær i Gartnergade med det berømte musikkorps, og Nørre Gymnasium. De to sidste er dog siden flyttet til Valby hhv. Mørkhøj, mens hospitalet er nedlagt . Sporvognslinie 3 skar indtil 1968 gennem sognet i Blågårdsgade. I et planlagt jubilæumsskrift er medtaget 

mere om sognet og gadernes historie.

Da kirken blev indviet i 1938 ændredes sognet, så de nye huse på den anden side af Åboulevard indenfor gaderne Julius Thomsensgade og Rosenørns Allé blev indlemmet i sognet (fra St. Thomas’ sogn), mens husene indenfor Gartnergade, Åboulevard, Griffenfeldsgade og Korsgade blev afgivet til Brorsons og Hellig Kors sogne.

 

Nytår er nok det verdslige årsskifte, men det falder rent liturgisk på Jesu navnedag, da han blev omskåret otte dage efter fødslen. Da kirken i Rom omkring år 336 indførte at fejre jul 25. december, begyndte man også at fejre omskærelsen otte dage efter. Denne helligdag faldt fra år 350 sammen med det romerske nytår. Men i Danmark regnede man indtil kalenderreformen i år 1700 med, at året begyndte på Jesu fødselsdag 25. december. 
Så “nytåret henskride i Jesu Navn”, som der står i nytårssalmen (DDS 712, vers 4), og det er så ikke bare en from floskel men en dybsindig bøn!

 

Nytårsdag som helligdag har således sin oprindelse i det 4. århundrede som ugefest 

“oktav”, for julen, ligesom de andre store fester, Påske og Pinse, fik deres ugefester, dog uden særligt navn. “Otte dage derefter”, står der i evangelierne om både fødslen og opstandelsen. Efterhånden udvikledes julehelgen, dvs. hele ugen og dagene til Hellig Tre Konger (“Jesu Navn”) til at være fredhellig. Da Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted i 1131, skete det netop 7/1, dagen efter julehelgen. I “Peters Jul” (1866/70) findes bevidstheden om julehelgen stadig, idet juletræet først køres bort efter 6/1. Det siges også fra gammel tid, at “St. Knud bærer julen ud”, en henvisning til, at julefreden ikke må brydes. Man bærer også julen ud, hvis man siger nej tak til f.eks. en småkage i julen - og det gælder til Hellig Tre Konger.

I Bethlehemskirken indførte kirkens første præst, Julius Ifversen, i 1889 en gudstjeneste nytårsaften efter forbillede fra Metodistkirken. Den fortsatte man med helt til 1964. Den blev genindført i 1982, men blev afholdt for foreløbig sidste gang ved årsskiftet 2006/07. I Rom markeres nytåret med en pavelig festvesper 31/12 kl. 18, hvorved kirken viser, at helligdagen begynder med vesper aftenen før, og er dermed forud for det verdslige år med sin forbøn for det nye år. 

Kirkens første Sognepræst: Svelmøe-Thomsen

(han døde lige før den nye kirke blev indviet)

Nytårsdags Højmesse i Bethlehem var oprindelig ligesom på alle andre søn- og helligdage kl. 10, indtil man erkendte, at det ikke var så praktisk, og i 1991 flyttede man den til kl. 14. Næste ryk skete i 2008, da vi begyndte at holde fællesgudstjeneste kl. 17 med Hellig Kors kirke på Erik Bocks ønske. Det gjorde vi fire gange indtil 2011, hvor Erik Bock gik på pension. I stedet gik vi med i provstiets fællesgudstjeneste 2. juledag.

Jesu Omskærelse (teksten til Nytårsdag, 1. tekstrække)

 


Tredje dryp: Bethlehemskirken er en Jule-kirke  

Den er indviet til Kristi fødeby. Den fylder firs år i 2018 , og det må antages, at tanken oprindelig var, at den skulle have været indviet til jul i 1937. Foreningen af Små Kirker stod bag opførelsen og blev senere en del af Det københavnske Kirkefond (der nu bare hedder Kirkefondet). Ifølge foreningens årsskrift 1937/38 var kirken allerede færdig sidst i 1937, men inventaret havde givet problemer, og det nævnes, at orglet først var helt færdigt dagen før indvielsen, 13/2 1938 - Septuagesima søndag. Denne søndag er den første af de tre forfastesøndage (indført af pave Gregor den store under en pest i Rom omkring år 600).  Således var det ikke julebudskabet, der lød ved indvielsen, men lignelsen om de betroede talenter (der i øvrigt passede ganske glimrende!), mens epistlen handler om Paulus’ tale på Areopagos - om alteret for en ukendt gud - hvilket senere fik betydning for Ole Skjerbæk Madsen, præst ved kirken 1981-2017. Biskop Fuglsang-Damgaards indvielsesprædiken kan læses i det kommende jubilæumsskrift. Det vender vi tilbage til, når tiden er inde.
Men dette skal handle om julen!

 

Kirkens døbefont (i Faxe-kalk ved billedhugger Gunnar Hansen) vidner om dette. Reliefferne refererer til teksten øverst hele vejen rundt på fonten: »Konger og profeter mange længtes efter eders kår« (Grundtvig, DDS 164:2). Verset slutter med »det gyldenår, da Guds lys og liv med styrke sejrer over lys og mørke«. Ordet »font« betyder kilde, kilden med levende vand til evigt liv. Det henviser også til Jesu Dåb, som vi også markerer ved Epifanigudstjenesten Hellig Tre Kongers aften, der afslutter julens fest. Delfinen, der er håndtag på dåbskandens låg, er symbol på opstandelsen. Vi døbes til Kristi død og opstandelse.  
I Adventstiden, Juleaften og Juledag er der profetiske tekster blandt læsningerne, primært Esajas - Konger og profeter mange. Juledags aftensang (hvor holdes den mon i dag?) har teksten fra profeten Mika: »Du, Betlehem ... Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker«. Så jul og Betlehem hører sammen. 


I Bethlehemskirken har vi selvfølgelig juletraditioner. Juletræet kommer op tidligere nu end førhen. Tidligere var der to i kirken, nu står det ene i gården. Juletræet blev først brugt af tyske lutheranere i det 16. årh., og kilder omtaler, at et juletræ var opstillet i 

domkirken i Strassburg i 1539. I det 19. århundrede blev det populært i hjemmene at sætte en engel i toppen af træeet for at symbolisere englene i Juleevangeliet. (Wikipedia)
I 1989 indførte pave Johannes Paul juletræet i Vatikanet, og i 2004 kaldte han det et 

symbol på Kristus. Denne meget gamle skik, sagde han, ophøjer livets værdi, ligesom om vinteren bliver alt stedsegrønt et tegn på liv, der ikke dør, og det minder kristne om "livets træ" i 1. Mos. 2:9, et billede på Kristus, den ypperste gave fra Gud til menneskeheden. (Zenit News Agency). Juletræet tændes 13/12 på Lucias dag og slukkes på julens allersidste festdag, Kyndelmisse 2/2.


Juletransparenten hænger i kirken på korset over alteret fra Juleaften til Hellig Tre

Konger. Den er ligesom døbefonten lavet af Gunnar Hansen. Ordet betyder, at den gennemskinnes af lys. Ved Kristi fødsel skinner Guds lys i verden. Den er ligesom døbefonten lavet af Gunnar Hansen, og han bryder med Jensen Klints idé om, at der ikke skal være billeder i kirken.


Julekrybben er af nyere dato (ca. 1998), og den er omtalt i sidste “dryp” (Advent). Juleaften er de vise mænd (de hellige tre konger) ikke nået frem til krybben, men stjernen er tændt for dem og os. De ledes ved dens skin frem til krybben på Hellig Tre Kongers aften, 5/1, som fejres med en stor gudstjeneste i kirken.
Billederne viser døbefonten (foto Michael Dam), transparenten, kirken ca. 1970, julekrybben samt placering af krybbe og træ i dag.


Andet dryp:Kirken i Adventsskrud 

Kirken forbereder julen ved hjælp af Advent. Men der ikke er meget tilbage af adventstiden i forhold til, hvad den var engang. Det er jo egentlig en tid til fordybelse. Og det er der jo ikke meget plads til i dag. Og i løbet af det 20. århundrede har den kommercielle julefest erobret Advent og mere til, og tanken om faste virker ret håbløs med julefrokoster!
Vi må forestille os, at advent egentlig er en fastetid. Den blev indført i det 4. århundrede som forberedelse til Julefesten, dvs. en regulær “Julefaste”, som de ortodokse kalder den og stadig praktiserer fra 15/11. Det var så pave Gregor den store, der indskrænkede denne faste til ca. fire uger, og fastlagde, at kirkeåret begynder 1. søndag i Advent. Luther gjorde alle faster frivillige, hvilket reelt med tiden betød deres afskaffelse.
 
Tilbage blev så de traditionelle hjemmenes juleforberedelser med bagning, slagtning og anden madlavning
 
Adventskransen 
kom til os fra Tyskland og var oprindelig evangelisk med hvide lys og røde bånd som en skik i hjemmene. Den katolske udgave med violette bånd og lys blev lanceret i Danmark i 1958 af en blomsterhandler på Åboulevard! Og siden trængte de ind i kirkerne, ligesom juletræet. 
Kirkens Adventskrans har et ophæng ved billedhuggeren Mikael Benzon.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kirkens messetøj
er designet af tekstilkunstneren Elisabeth Hofman som håndbroderede på brokade i 2003 - se billede. Diakonstolaen og anden stola fra højre er dog fra Slabbinck i Belgien. Elisabeth Hofman har også lavet antepdierne til læsepulten og Bursa og Velum til kalk og disk.
 
Altersølvet er designet af Kaare Klint, kirkens arkitekt. Kirkens Adventsikon er egentlig en gave fra kirkens kantor.
 
 
 
 
Johannes Døber
spiller en stor rolle i Adventstiden. Profeten Esajas er dominerende, idet han optræder alle fire adventssøndage i én eller begge tekstrækker. Johannes Døberen er den sidste profet i den gamle pagt, idet han så og sige “overdrager depechen” til Jesus Kristus, som han ovenikøbet er i familie med. Han bliver sågar martyr. De to sidste Adventssøndage har Johannes Døberen som tema. Desværre faldt Juleaftensdag i 2017 sammen med 4. søndag i Advent, så Adventssøndagen udgik. 1. søndag i Advent fokuserer vi også på Jesu indtog i Jerusalem eller hans prædiken i Synagogen, hvor han netop udlagde Esajas på sig selv.

Krybbespillene i advent i kirken har vi fået som en nyere tradition for børnenes skyld. Men de hører egentlig ikke hjemme i Adventstiden. Det er en foregribelse af Julefesten. Julekrybbepanoramaet, som vi også har i kirken, går tilbage til Frans af Assisi (d. 1226), som yndede at fejre Julenatsmesse i en stald med en krybbe som alter. Krybbespillet går tilbage til Middelalderens mysteriespil, hvor man særlig i julen og påsken dramatiserede teksterne både i og udenfor kirkerne.
 

Vi forsøger ved aftensangene i adventstiden at fokusere på nogle af Adventstidens “kirkelige helte”, St. Nikolaus (forbillede for Julemanden) 6/12, St. Ambrosius af Milano (betydningsfuld kirkelærer) 7/12, Sta Lucia (vi fejrer lysets komme til os) 13/12. Den sidste uge op til Jul markeres med de store O-antifoner, som er blevet samlet i salmen O kom, o kom Immanuel, DDS 77, som vi vil synge 3. søndag i Advent.


Første dryp: Kirkens klokker

End kimes til højtid fra tårne - dryp nr. 1 i anledning af jubilæet i 2018

I 2018 har Bethlehemskirkens klokker lydt i 80 år ud over sognet - morgen og aften, til gudstjenester og kirkelige handliger og kimning ved højtiderne.

Læs mere om kirkeklokker på www.bethlehemskirken.dk/page/2221/arkitekturinventar 

 

Bethlehemskirkens klokker: 1938 Inskriptioner Begge klokker: »Jydsk Jernstøberi i Brønderslev gjorde mig til Bethlehems kirke« Store klokke (stemt i g): »Fred på jorden eder er en Frelser født« (Luk. 2:14+11) (Fredsklokken, PAX) Lille klokke (stemt i h): »Se, jeg forkynder eder en stor glæde« (Luk. 2:10) (Glædesklokken, GAUDE) Skriftstederne fra Juleevangeliet afspejler, at Bethlehemskirken er indviet til Kristi Fødsel.

Billederne: 1. Bethlehemskirkens klokker (bedeslagshammer til højre) - 2. Treenigheds-klokketårnet i det store kloster i Sergiev Posad (1770, 88 m, 24 klokker) og 3. Tzar-klokken (2004, 71 tons), verdens største kirkeklokke i samme klokketårn, copyright Dreamstime med tilladelse


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første historie 

12/5 1889 
Gamle Bethlehemskirke indvies i Blågårdsgade (Unge Pigers Forening til opførelse af Små Kirker, senere indgået i Kirkefondet) Distrikt under Skt Johannes, fra 1890 under Helligkors sogn. Julius Ifversen bliver præst ved kirken - er kendt fra "Murersagen", en retssag, hvor præsters ret til at nægte vielse af fraskilte fastlægges   1914 FDF K4 (Blaagaard/Bethlehems sogne) oprettes. Mødes oprindelig i Blågårdskirken, men senere i Bethlehemskirken (ophørt 1971). KFUK og KFUK-spejdere samt Blå Kors har også møder i menighedshuset.
 
1915
Bethlehemskirkens Menighedskor oprettes (opløst 1980)
 
31/12 1917
Bethlehems Sogn udskilles, Svelmøe-Thomsen bliver første sognepræst
 
1923
Menighedsbørnehave oprettes i gamle menighedshus, Tømrergade 9
 
1934
Vesper i kirken ved "broder" Valdemar Nielsen, kordegn 1937-72.
Vesper indtil 1948, fra 1949-ca. 1960 i Sct. Albans Church (den gl. Vesperring).
 
6/5 1931
Nyt menighedshus indvies Tømrergade 9 (ark. P V Jensen-Klint).
Børnehave på 2. sal (legeplads på det flade tag)
 
15/1 1938
Svelmøe-Thomsen dør og begraves fra den nye kirke inden indvielsen (mindetavle i kirken under orglet opsat 1941 på væggen over det sted, døbefonten nu står)
 
13/2 1938
Bethlehemskirken Åboulevard 8 indvies, sognet reguleres. Arkitekt Kaare Klint, døbefont: Gunnar Hansen, orgel: Marcussen & Søn.
Den gamle kirke overtages af Evangelisk-Luthersk Mission (eksisterer endnu)
 
12/8 1942
Fritidshjem åbnes i Tømrergade 9, 1. sal (lukket i 2005 - herefter igen menighedslokaler)
 
1960-1980
Sognet saneres i tre omgange. Kirken oplever kraftig nedgang i aktiviteterne - i 1979 foreslår et biskoppeligt udvalg den og en række andre kirker sammenlagt med nabosognet, men menighedsrådet forhindrer det
 

Nyere tid

15/11 1981
Ole Skjerbæk Madsen indsættes som sognepræst og siden er kirkegangen steget fra 8-10 til ca. 150 højmessedeltagere.
Aftensang og særlige gudstjenester Hellig Tre Kongers Aften, Kyndelmisse, Askeonsdag, Stille Uge, Påskenat og De Ni Læsninger indføres. Nytårsaftensgudstjeneste genindføres (oprindelig indført af pastor Ifversen som det første sted i folkekirken).
De første år var der også morgensang på hverdage, ligesom der var i den første Bethlehemskirke (genoptaget i 2002)
 
13/2 1982
Nyt Menighedskor stiftes. Kim Thinggaard ansættes som korleder og organist pr. 1/12.
 
1985-2010
Kordegnekontor i et butikslokale Åboulevard 13, st. Senere menighedskontor i nr. 11, st. Kordegnekontor sammenlagt med Blågårds sogn (Kapelvej 38), og menighedskontoret flyttet til menighedshuset, 1. sal
 
1989
I hundredeåret for menigheden stiftes Københavns Vesperring
 
1990
Menighedssamfundet Bethlehemsfælleskabet ansætter selv Erik Hviid Larsen (ordineret 26/7) som andenpræst (ifølge en gammel lov, der omtrent samtidig blev afskaffet). 2015 ansat som stifspræst for børn og unge med særlige behov (Tro og Lys) 50% - forsætter som præst ved ved kirken på ½ tid.
 
1995
"I Mesterens Lys" begynder sit virke med at møde folk i New Age-miljøet
 
1998
Thomasmessen bliver en søndag aften hver måned en del af Bethlehemsfællesskabet Sandwich-messen indføres en anden søndag aften hver måned (ophørt 2004)
 
1999
Efter i en periode at at have afholdt lovsangsaftener begynder Bethlehemskirkens Ungdoms Gruppe en månedlig ungdomsgudstjeneste "Bethlehem By Night"
 
1/1 2000
Ole Skjerbæk Madsen ophører som sognepræst, men fortsætter med at fungere som missionspræst ved kirken (kaldet af menighedssamfundets generalforsamling) som en del af præsteteamet og med særlig ansvar for gudstjenester i forb. med "I mesterens lys"). Fra 2017 Missionspræst ved Areopagos, Hong Kong.
 
1/6 2000
Ole Backer Mogensen indsættes som ny sognepræst (flyttet 2005 til Græsted)
 
21/8 2005
Peter Glistrup indsættes som ny sognepræst (flyttet 2010 til Bevtoft)
 
20/3 2011 Martin Drengsgaard indsættes som ny sognepræst
 
opdateret 24/11/17 kt