Vi er og ønsker fortsat at være et mangfoldigt og rummeligt fællesskab, som ønsker at værdsætte og opmuntre hinanden i at bruge vores forskellige talenter og gaver til fælles glæde og gavn - så vi sammen kan rumme Kristi fylde og udtrykke hans legemes mangfoldighed, alt efter hvad vi nu er begavede med i vores fællesskab i Bethlehemskirken.

Vi er et fællesskab præget af klassisk orthodoks kristen tro med en klar Kristuscentrering, en livsbekræftende skabelsesforkyndelse og en stærk helligåndsteologi, der lægger vægt på nådegavernes brug, det almindelige præstedømme og forkyndelsen af Guds indgribende nærvær  i menneskers liv”

 

Særligt for 2016:

” I 2016 vil vi styrke og fremme den menighedsdannende undervisning for alle aldersgrupper i kirken. Vi vil i den forbindelse igen have særlig fokus på børn og unge og vi vil afsætte midler til at understøtte og videreudvikle det arbejde, som stiftspræsten allerede udfører for børn og unge med særlige behov.

Der ud over er særligt fokusområde lokal kirkeudvikling via kirkefondet

samt deltagelse i Himmelske Dage i København, som er Danske Kirkedages arrangement i 2016.”