Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bethlehemskirken
Vær mine efterfølgere! (Citat af Jesus)

Kirkemusiker: Organist og Kantor samt Ekstern Organistassistent

Kim Thinggaard

Kontor i kirken:

Åboulevard 8 - øverste pulpitur over orglet
København N (ikke postadresse! - se nedenfor)
 
Postadresse:
Bethlehemskirken Menighedskontor
Tømrergade 9, 1
2200 København N
 
tlf. 61 46 51 85 - ingen sms eller tlf.svarer
bedst tirsdag-fredag kl. 11-11.45
 
Træffetid 
træffes bedst tirsdag-fredag 11-11.50
på kontoret i kirken på øverste pulpitur - ring gerne inden du kommer!
Fridag mandag  
 
Organist og korleder ved Højmesser og særlige gudstjenester og kirkelige handlinger. Dog normalt ikke 2. søndag i måneden/Familiegudstjenester hvor rytmisk kirkemusiker Anna Kirkegaard Dysager medvirker, dvs. der er ikke orgel.
Kantor ved tidebønnerne i kirken i ugens løb (også organist ved aftensang lørdag).
Kim blev færdig som organist - Kirkemusikalsk Diplomeksamen - i 1984.
Ansat ved BK siden 1982, først som assistent og senere som hovedorganist. Han kan derfor i 2022 fejre 40 års jubilæum, hvilket af praktiske grunde markeres 29/1 2023 ved en festlig højmesse med Kyndelmissemotiv og udvidet kor.
Redigerer liturgisk materiale og menighedsprogrammer.
Har redigeret:
 - Bethlehems Sogn - 100 år - 1917 - 31/12 - 2017 ~ Bethlehemskirken 80 år 1938 - 13/2 - 2018 (nyt oplag)
 - Kirkens ikoner (2019)
 - Kirkens Tidebønner (2020 - liturgibog) 
 -  Præsentation af GUDSTJENESTER SØNDAGE OG SÆRLIGE DAGE med nadver med tekster, noder og billeder

 -  KIRKENS SÆRLIGE GUDSTJENESTER Epifani (Hellig Tre Konger) - Askeonsdag - Skærtorsdag - Påskenat med tekster og noder                                       

- KIRKENS SÆRLIGE GUDSTJENESTER II - Jul, Palmesøndag og Langfredag

- Har endvidere udgivet KANTORS KERUBHYMNER med russisk-ortodoks kirkemusik, som synges i kirken. Ny udgave 2022/23 udgives med tilskud fra menighedsrådet m.fl.

- KANTORS BIBELSKE PSALMER OG CANTICA TIL KIRKEÅRET til anglikansk sang (chant)

Redaktør af  Facebook-siden Oldkirkens Spiritualitet, hvor man lan læse aktuelle artikler om kirkeår og liturgi.

 
Han er pt. formand for Selskabet for Tidebøn og Gregoriansk Sang (stiftet 1965). Her har han redigeret en række tidebøger (se hjemmesiden). Han er også i bestyrelsen for Alban- og Sergijsamfundet, der står for Kirkevandringen i indre by. Han er oblat ved det anglikanske benediktinerkloster i Alton. Der arrangerer han ca. hver 2. år en retræte for danskere - har dog været på pause pga. Coronaen, og klostret er fortsat lukket for gæster.
 
Før ansættelsen ved Bk konstitueret organist ved Brøndbyøster og Lilllerød kirker (a 3 mdr) og Tåstrup Nykirke og Vigerslev kirke (11 hhv. 12 mdr.)
Han er gift med Inge, der er meget aktiv i kirken.
Axel Madsen og Ulrich Teuber var hans mentorer, bla. vedr. Bibelske Psalmer i gudstjenesten.
 
Ved særlige lejligheder (De Ni Læsninger, Epifani, Skærtorsdag, Påskenat, Påskedag, Pinsedag og Alle Helgen) medvirker

Ekstern organistassistent Morten Hinz                       

1978-2014   Organist ved Dragør kirke

1981           Kirkemusikalsk Diplomeksamen Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Morten kan kontaktes på hinz@stofanet.dk