Stilladsarbejde ved kirken pga svampeskader vinteren 2017/18

Grundet udbedring af en større svampeskade i kirkens tagkonstruktion skal der opsættes stillads mod gade og gård omkring Bethlehemskirken for at kunne montere en overdækning.

I gården drejer det sig om 1 tårn hver side af kirken som nødvendigvis må stå inde hos naboerne.

Der vil endvidere være nogle dage i uge 1 hvor stillads skal bæres ind gennem porten i Tømrergade. Der afholdes opstartsmøde med stilladsfirma på tirsdag kl. 9 – hvorefter vi kan orientere om hvilke dage det drejer sig om.


Nu er det nye handicaptoilet taget brug – november 2017.

Vi har fået et dejligt stort og lyst badeværelse på 5,6 kvm med et stort vindue til gården. Badeværelset har handicaptoilet med armstøtter, håndvask med berøringsfri vandhane, brusekabine, vaskemaskine, tørretumbler, puslebord og oven skab til viskestykker, karklude, toiletpapir og meget andet. Toilettet har en en skydedør, som ikke tager plads fra gangarealet. Der er desuden gulvvarme, som vil give en behagelig rumopvarmning.

 

Det var vores arkitekt Emanuel Rytter, der i 2015 så mulighederne ved at nedbryde to vægge i det daværende vaskerum og toilet. Senere opdagede vi så, at der tidligere har været et vindue til gården, som nu igen er blevet etableret. Det har været nogle leveringsproblemer undervejs, men nu efter 2 måneders forsinkelse er badeværelset færdigt til brug.

 

 

Kirken har fået dyne på – også november 2017:

Kirkekublerne er blevet varmeisoleret med et tykt lag glasuld. 1 meter i bunden og 300 mm på toppen. Varmeisoleringen gav et hurtigt resultat, idet temperaturen i kirken steg til 23 gr. C. Temperaturen er nu igen nedreguleret til 20 gr. C.

Kirkens varmebudget for 2018 er på kr. 92.000,- så det bliver spændende at se besparelsen når året er omme.

 

 

Med venlig hilsen fra Kirkeværgen


I 2016 kom turen til første sal i menighedshuset. Her er en skitse over ombygningen. Første tegning er sådan, som første sal ser ud nu. Anden tegning er sådan, som det kommer til at se ud. Der er kommet et tekøkken og et samtalerum samt 2 lige store rum eet til mødeaktivitet et til skriveborde og dagligt arbejde.


Stueetagen i kirkens menighedshus blev renoveret i 2014.Med nyt køkkenafsnit med industriopvaskemaskine i den ene ende og rengøring-/opbevaringsrum i det gamle køkken i den anden ende af bygningen. Mødesalen i midten blev også restaureret.