I Mesterens Lys - IML

Åben Himmel gudstjenester

Kom og oplev en #aabenhimmel-gudstjeneste i Bethlehemskirken. Gudstjenesten starter kl. 19.30 (dropin med juice og snacks fra kl.19). Det er et samarbejde mellem IML, BK, Byens Valgmenighed og Den Lyttende Kirke. #aabenhimmel er et rum med plads til at ånde og være; en gudstjeneste, hvor du inviteres ind i en erfaring af Guds godhed. Vi længes efter en dybere frihed, et sted, hvor det er muligt at finde heling for hele mennesket - krop, sjæl og ånd. #aabenhimmel er født ud af denne længsel.

Har du spørgsmål til arbejdet, kan du kontakte Torsten Borbye Nielsen: tbn@areopagos.dk

 

Årstidsfester

Fra keltisk tradition kendes 8 årstidsfester:
2 jævndøgnsfester
2 solhvervsfester
4 fester midtvejs mellem solhverv og jævndøgn.


Årstidsfesterne følger naturens rytme og knytter naturen ind i den nyskabende og genoprettende virksomhed, som er knyttet til Kristi gerning. Fejringen har en gudstjenestelig og en social side.


I gudstjenesten brugs symboler for de fire elementer, alteret opbygges med årstidens kendetegn, og nadveren fejres som en forvandlende handling, som gør os og medskabningen til en del af Kristi legeme.


Nadverritualet er inspireret fra et 1600 år gammelt papyrus-manuskript, som rummer en tidlig form af den koptiske Markus-liturgi.

 

Byretræte

Finder sted en lørdag i dagtimerne.

Byretræter - handler om at genopdage Guds nærvær i byen og opøve evnen til midt i byens liv at finde den stilhed, hvor den enkelte bliver sig selv i mødet med Gud og derved også bliver opmærksom på omverdenen.

Deltagerne går sammen ind i stilheden. Der indgår en meditativ bønsvandring i retræten i ønsket om at dele Guds glæde, sorg, kærlighed og omsorg for byen og dens mennesker.

Om aftenen vender vi tilbage til vore hjem, familier eller venner og forsøger at have Gudsnærværet og opmærksomheden med os.

Se også mere på https://www.facebook.com/IMesterensLys/ 

   IML gudstjenester