Bethlehemskirken har mange særlige gudstjenester i løbet af året. Her følger en beskrivelse af nogle af dem:

Hellig-tre-kongers-aften eller epifani. Hovedtemaet er at Guds herlighed eller nærvær åbenbares for os i Jesu liv. Aftenenes første del fokuserer på Guds herlighed åbenbaret for hedningerne i skikkelse af de vise mænd fra Østen. Næste afsnit har Jesu dåb som fokus, fordi Gud bekræfter sin herlighed i Jesus; Gud møder os i ham. Vi tvættes på pande og håndled som en bekræftelse af vores dåb. Den tredje beretning om Jesus handler om, hvordan han i Kana forvandler vand til vin; Guds herligehd i Jesus åbenbares for disciplene, så at de tror ham.

Kyndelmisse hed i gamle dage Mariæ Renselse. Teksterne taler om, hvordan Jesus 40 dage gammel ifølge Mose lov blev fremstillet i templet, og det foreskrevne offer blev bragt. Allerede på vej ind i templet blev familien mødt af den gamle profet Simeon, der brød ud i den lovsang, som kirken senere har brugt ved nattebønnen: »Herre, nu lader du din tjener fare ..«. Lystemaet blev overført til kirkens store gudstjeneste på denne festdag. Derfor blev de alterlys, der skulle bruges det næste år, også indviet ved denne lejlighed. Dagen blev afskaffet som officiel i 1770. Ofte markerer vi motivet den nærmeste søndag - gerne med en lysprocession.

Askeonsdag. Denne gudstjeneste indleder fastetiden. Palmegrenene fra palmesøndag brændes til aske og vi får korset tegnet i panden med ordene: Menneske, husk at du er støv og skal vende tilbage til støvet. Ved nadveren hører vi: Menneske, husk, at du skal opstå af støvet.

Aftensang lørdag før palmesøndag, Lazarus’ opvækkelse. Aftensang delvist efter byzantinsk forbillede men med flere musiktraditioner repræsenteret. Beretningen om Lazarus’ opvækkelse fra de døde efter fire dage i graven er præludiet til Jesu lidelseshistorie. Underet udløser de religiøse lederes endelige vedtagelse af at få Jesus henrettet.

Palmesøndag. En familievenlig højmesse. Tema: Jesus hyldes som befrierkongen i Jerusalem. Vi lovsynger ham som vores befrier. Vi går med sang og palmegrene i hænderne i procession rundt om kirkens karré midt i gudstjenesten.

Pasionsandagter mandag, tirsdag og onsdag i den stille uge. Aftensang eller meditativ gudstjeneste med læsning af lidelseshistorien efter henholdsvis Matthæus, Markus og Lukasevangeliet.

Skærtorsdag aften. Gudstjeneste i 3 afsnit til minde om Jesu sidste aften med apostlene før hans henrettelse. Denne aften vaskede Jesus disciplenes fødder, og i kirken tvættes vi på pande og håndled som en renselse og indvielse til tjeneste i renhed og hellighed. Jesus spiste med disciplene og vi går over i menighedshuset og spiser sammen og hører en bordtale. Sidste del er nadveren, for Jesus indstiftede nadveren denne aften. Gudstjenesten afsluttes med læsning af Jesu tale til disciplene denne aften.

Langfredag. Gudstjenesten starter med prædiken uden indledende orgelspil, bøn og salmesang. Alteret er helt bart. Vi læser lidelseshistorien fra Johannesevangeliet. Den enkelte kirkegænger kan komme frem til korset midt i kirken og vise sin tak og tilbedelse af den korsfæstede frelser. Gudstjenesten slutter med modtagelsen af nadveren, og man forlader kirken i stilhed efter modtagelsen.

Langfredag aftensang. Ved aftensangen mindes vi Jesu gravlæggelse. Korset svøbes i et hvidt klæde og lægges på alteret, som var det i graven. Vi beder eller mediterer i stilhed et kvarters tid.

Påskenat. Dette var oldkirkens dåbsgudstjeneste. Vi bekræfter vores dåb. Kirken ligger i begyndelsen hen i mørket. En procession med ét lys træder ind i kirken, og lidt efter lidt breder lyset sig fra kirkegænger til kirkegænger. Vi hører profetier om dåb og påske. Når påskeevangeliet har lydt, råber præsten: Kristus er opstanden! Og alle svarer: Ja, sandelig opstanden! Dette råb gentages flere gange i resten af gudstjenesten. Vi fejrer nadver med et oldkirkeligt ritual.

Pinse. Denne dag, 50 dage efter Påske, fejrer vi Helligåndens nedstigen og kirkens fødselsdag. Vi hører teksten fra Apostlenes Gerninger om Pinseunderet, hvorunder udvalgte linjer læses på mange sprog. 

Alle Helgens dag. Fejres tidligere 1/11, men fra 1770 på første søndag i november. I dag har vi et dobbelt motiv, dels det oprindelige Alle Helgens motiv: Alle de helige der er gået forud for os i kirkens historie, og dels Alle sjæles motivet, hvor vi mindes de aføde i årets løb.En krans ophænges på alterkorset, som symboliserer dne sejrskrans, vi kan få ved troen.

Kirkens kantor, rev. 2019