Bordtale Skærtorsdag 2015, Af Ole Skjerbæk Madsen

Bordtale Skærtorsdag 2015, Af Ole Skjerbæk Madsen

Bordtale Skærtorsdag 2015, Af Ole Skjerbæk Madsen

# prædikener i påsken

Bordtale Skærtorsdag 2015, Af Ole Skjerbæk Madsen

Salme 126:



Da Herren vendte Zions skæbne,

var det, som om vi drømte.



Da fyldtes vor mund med latter,

vor tunge med jubel.

Da sagde man blandt folkene:

»Herren har gjort store ting mod dem.«

Herren har gjort store ting mod os,

og vi blev glade.



Vend vor skæbne, Herre,

som strømme i Sydlandet!

De, der sår under tårer,

skal høste med jubel.

Grædende går han ud,

mens han bærer såsæden;

med jubel vender han hjem,

mens han bærer sine neg.



Skærtorsdag er påskemåltidets dag. Påskemåltidet er fest. Gud har befriet sit folk fra slaveri.



Det er også fest for os. Herren, dvs. Jesus har gjort store ting for os. Han har befriet os fra syndens, djævelens og dødens tyranni.



Hvor der var sorg, er der nu glæde. Gud har vendt op og ned på tingene, Vi troede måske at være inde under en tung og ond skæbne, og det var næsten ikke til at tro, at Gud vendte det hele på hovedet. Var det en drøm? Nej vi må juble. Det ufrugtbare land bliver frugtbart: Gud vender flodernes og strømmenes løb, så at salthavet afvandes for at blive sundt… Måske kunne vi ikke overskue livet: at gå ud med såsæden var en tung byrde, men nu er der en høst…



Ved påskefesten var alt anderledes, og det var ikke en drøm.



Det var et kærnestykke i det jødiske påskeritual, at Brødet løftedes højtideligt: ”Dette er elendighedens brød, som vore fædre spiste  Ægypten. Den, der er hungrig, komme og fejre påske med os. [Dette år her, næste år i Jerusalem. Dette år som slaver, næste år som frie].”



Og dette afspejles i evangelierne



Matth. 26:



 v26  Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.«



Og i den kristne påske- og nadverfejring kædes brødets brydelse og elendighedens brød sammen med Jesu lidelse og død:



Johs. 6:



v53  Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. v54  Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. v55  For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. v56  Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. v57  Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. v58  Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«



Efter opløftelsen af elendighedens brød var det så, at det yngste barn stillede sit spørgsmål:



”Hvorfor er denne nat anderledes end andre nætter?” Og beretningen om påsken læses: ”Engang var vi slaver i under farao i Ægypten….”



Hvorfor er vores Skærtorsdag anderledes end alle andre gudstjenester? Fordi vi i kraft af Jesu død og opstandelse får evigt liv, og fordi Jesus denne aften før sin lidelse og død gav os besked på at gøre, hvad han gjorde: for at hans død og opstandelse altid skal være virksomme i vores liv og i vores fællesskab.



Vi vil derfor være glade – og danse af glæde – og så vende tilbage til kirken og fejre eukaristi – taksigelse - ligesom Jesus fremførte den store takkebøn i den nat, han blev forrådt – og så vil vi lytte til hans undervisning af disciplene ved dette måltid. Endelig vender vi os mod og går ind i hans kommende lidelse og død. Men først lad os juble som hans frisatte folk…



[Vi sang og dansede ”Syngende og dansende” – først i menighedssalen og så fra menighedssalen over i kirken].


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed