Høst- og Familiegudstjeneste 14. sept. 2014

Ved høstgudstjenesten takker vi for de gaver året har bragt os siden sidste høstgudstjeneste. Det er den skabte jord, vejret, videnskaben og mennesker som forvaltere af det skabte, der gør at der er noget at leve af i et samfund.  I den kristne verden takker vi Gud som den der har skabt alle ting, det synlige og det usynlige, og som den der fortsat ønsker at velsigne skabningen, naturen og arbejdet og hører vores bøn om ’det daglige brød’ ( fx i Fadervor). Hvis Gud ikke havde skabt alt,  lys og mørke, planter, dyr og mennesker, ville vores verden ikke eksistere som vi kender den.

I dagens prædiken ved høst- og familiegudstjenesten havde Erik (Hviid Larsen) to bakker flødeboller med som han og medhjælperen Tobias Wessing i begyndelsen ville holde for sig selv.  Der bredte sig en protest og et ønske fra de andre børn og sandelig også fra voksne om at de burde dele flødebollerne med andre. Det gjorde de så.

Erik fortalte videre at det er på samme måde er det der sker ved en høstgudstjeneste når man har ’offergang’ . Offergang betyder at alle der vil og kan, går gennem kirken og lægger en mønt eller to i en krukke der står på et bord tæt ved alteret. Man deler sine gaver med andre uanset det er lidt eller meget man kan lægge. Menigheden synger samtidig høstsalmer som fx ’Vi pløjed og vi såed ..’.  Indsamlingen kan gå til forskelligt. Ved denne gudstjeneste blev det til en støtte til forfulgte kristne andre steder i verden. Hvis du vil være med i en støtte, kan du kontakte Ulla Mollerup på kirkens kordegnekontor. 

Når vi vil takke Gud, give det tilbage i forædlet tilstand og dele med andre hvad vi har fået, er det så fordi Gud mangler æbler og pærer? Eller brød? Nej, men Han vil SÅ gerne se at vi vil dele de gaver vi har fået med anre og ikke holde det for os selv. Det var ikke det der var meningen med mennesket i verden at det skulle holde sig og sit for sig selv som vi kender det fra Gollum i Ringenes Herre. Og det er lige præcis et af aspekterne i nadveren. Vi bringer brød og vin frem i procession gennem kirken så alle kan se med og på den måde tage del i den fælles handling at sige tak for og dele hvad vi har fået. Vi giver det vi selv har fået tilbage til Gud og i den bedste form vi kan (som udtrykker det menneskelige arbejde der har været med at give det form), nemlig som findelt og bagt til det fineste brød og som presset og gæret til smuk og smagfuld vin som til en fest.

Der fejres høstgudstjeneste mange steder i landet i september måned. Mange steder er det børn som bærer elementer fra naturen frem til alteret. Børnene selv er på en måde et udtryk for gaver fordi de er frugt af kærlighed og deling af liv mellem en mand og en kvinde.

Høstgudstjenesten kan hele året minde os om at sige tak for gaverne i naturen samtidig med at vi oplever det ved nadveren ved andre gudstjenester i årets løb.

Altsammen fortæller at Gud elsker mennesket og gerne vil have fællesskab med os. Gud sendte Jesus til vores verdendengang og nu for at kunne nå os og få gang i snakken igen efter vi havde vendt Ham ryggen.