02/07/2024 0 Kommentarer
Vejledning i at modtage Helligånden til tjeneste
Vejledning i at modtage Helligånden til tjeneste
# Inspiration
Vejledning i at modtage Helligånden til tjeneste
Vejledning i at modtage Helligånden til tjeneste
Hvis du gerne vil modtage Helligånden og erfare Åndens virksomhed, er det en direkte vej at lære Gud at kende ved at modtage undervisning i den kristne tro, og bede om at blive fyldt af Ånden. Hvis du ikke allerede er døbt, kan du efter undervisning i troen blive døbt og blive en del af fællesskabet af Jesu disciple. Håndspålæggelsen efter dåben er en bøn om Helligånden.
Du kan dog også selv bede om modtagelse af Helligånden således:
Kære Gud. Jeg længes efter et nyt liv fyldt af dig. Jeg længes efter at leve i din vilje. Jeg længes efter ny kraft til at tjene andre mennesker og min medskabning. Rens mig for alt, som ikke kan trives sammen med din hellighed, som jeg kender den fra Mesterens, Jesu liv.
[Her kan du nævne noget af det, du ved om, at det skader dig i relation til Gud, dit medmenneske og din sande natur].
Gud, jeg åbner mit hjerte for dig, for Jesus og for Helligånden. Overøs mig med din Ånd og fyld mig med Helligånden. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn.
Når andre af Jesu disciple er sammen med dig i bønnen om Helligånden, kan de læge deres hænder på dit hoved og bede for dig. Når Jesu tidligste disciple bad for mennesker, gjorde de sådan, og Helligånden manifesterede sit nærvær.
De første kristne oplevede kraftige manifestationer af Helligånden efter en sådan bøn. Mange bad i tunger, dvs. at de fik et særligt sprog at bede i; tungetale er lyde, Helligånden fremkalder i en, og selv om man ikke kan forstå lydene, opleves det alligevel som en kommunikation med Gud, Andre oplevede at få budskaber fra Gud; se hvad jeg skrev om profeti og åbenbaringsgaver eller ”Fem trin til at høre Guds stemme”. Selvom du ikke oplever kraftige manifestationer som at tale i tunger eller at profetere, kan du alligevel være sikker på, at din bøn er blevet hørt. Først og fremmest vil du erfare en indre fred og tryghed, og lidt efter lidt vil du se på dig selv og omverdenen med nye øjne. Men det kan også ske, at Ånden manifesterer sig, og så skal du ikke holde igen, men f.eks. bare lade det nye Åndens bønssprog flyde.
Kommentarer