Bygningen

 
 Bethlehemskirken ligger i gadeplan
 og er ligesom naboegendommene opført i   røde mursten.
 Den er således godt kamufleret af omgivende etageegendomme.

 Det er ikke sikkert, at man lige lægger mærke til den, når man lige kører forbi.  

 Kirken er opført 1935-37 og indviet 13/2 1938 (Septuagesima Søndag) af
 Københavns biskop.
 
 
Byggestilen er gotik, og kirken har på facaden en såkaldt gotisk trappegavl, som bl.a. også kendes fra Grundtvigskirken. Bygherre: Det Københavnske Kirkefond. Teknisk Skole i Julius Thomsens Gade blev indviet 14 dage før kirken. Stilforskellen er slående.
 

 

ARKITEKTEN

Kilder til tekster vedrørende Arkitektur og interiør
(Fra ”Fokus på Nørrebro 3, Kirkerne – åndelig og arkitektoniske oaser i bydelen”,
Komite Nørrebro 2000 og ”Dansk Design Leksikon”)
Bethlehemskirken’s arkitekt var Kaare Klint, søn af P.V Jensen-Klint, der har tegnet Grundtvigskirken.  
Det var P V Jensen Klint, der udarbejdede forslaget til kirken, men han døde i 1930, og sønnen overtog hvervet.  
Faderen har også tegnet menighedshuset, der blev indviet i 1931.
 

 

 

KIRKERUMMET

   Fra gaden har kirken tre indgange.
Primært bruges to indgange i hver sin side af gavlen,
hvor man træder ind i en lille indgangsrum med lædertag.
  Indgangsrummet er ligesom kirkens ciborium inspireret af et tilsvarende ciborium i Fødselskirken i Bethlehem.
Indgangsrummet tjener som lydisolering mod den traffikerede Åboulevard og som vindfang for kirkerummet.
Her er intet våbenhus.Indenfor er kirken i gule mursten
(mens kirken i gadebilledet står i røde).
 
 
Selve kirkerummet er treskibet og er bygget over en assymetrisk grundplan.
Når man kommer ind i rummet får man en fornemmelse af, at kirken er blevet rejst på højkant og at den er meget højere end den er lang.
Sideskibet mod syd har således to hvælvingefag mod midterskibet, mens det mod nord sideskib har fire.
Kvadratrod 2 spiller en gennemgående rolle, f.eks. i alle buerne.  
 
 
 
 

ALTERET OG LYDHIMLEN

Ciboriet (dvs. tag eller baldakin) over alteret er inspireret af
et tilsvarende i Fødselskirken i Bethlehem og har på
bagvæggen at glat, messingklædt kors.
Ciboriet og de små indgangsrum er bygget efter samme model.

 

 

 

 

 

PRÆDIKESTOLEN

Den sekskantede lydhimmel over prædikestolen
er bygget over en Davidsstjerne,
meget passende for en Bethlehemskirke.
Sandsynligvis afledt af, at Helligkors kirke,
som Bethlehemskirken sognemæssigt er udskilt fra (i 1918)
bærer Davidsstjerner på tårnet.

 

 

 

 

DØBEFONTEN 

Bethlehemskirkens døbefont er udført af billedhugger Gunnar Hansen i Faxe- kalk. Den stod oprindelig foran væggen, hvor klaveret nu står. 
På døbefonten står skrevet en indskrift, som er fra Grundtvigs salme ”Øjne, I var lykkelige” (1864):
           
"Konger og profeter mange længtes efter eders kår, 
hjerte-suk og engle-sange spåed om det gyldenår,
da Guds lys og liv med styrke
sejrer over død og mørke!"
 
Derudover er teksten inspireret fra Lukas 10 vers 23-24:
 
Derpå vendte han sig til disciplene:
»Lykkelige er de, som ser det, I ser,«
udbrød han,
»for mange profeter og konger
har længtes efter dette øjeblik
for at se det, som I ser,
og høre det, som I hører,
men de opnåede det ikke.«


 

 

ORGLET

Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn i Aabenraa og indviet 13. februar 1938 sammen med kirken. Det har 17 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Endvidere har det sløjfevindlader og mekanisk traktur.       
Orgelpulpituret findes under nordvestre sideskibs hvælvinger.

 

 

STOLENE

Som den første kirke i Danmark forsøgte man sig med
stolerader i stedet for bænke: løse pindestole med flettet sæde af papirgarn, tegnet specielt til kirken af arkitekten Kaare Klint, ligesom alt andet inventar i øvrigt.
Kaare Klints Bethlehemsstol er et møbel, der er designet til en konkret sammenhæng.
Inspirationen til stolen er nogle lette almuemøbler, som Klints far, P V Jensen-Klint lod indkøbe fra Sydeuropa til Grundtvigskirken.
Klint videreudviklede designet og gjorde stolen mere stærk og bekvem.
Stolen er udført i bøg. Til benene og agterstave er træet drejet, hvilket gør en massefremstilling lettere.
Sædet er flettet og bæres oppe af fire stærke sprosser, der ved at være retlinede på indersiden og buede på ydersiden maksimalt kan modstå trækket fra fletværket. Et par små detaljer ved stolen, der afslører dens brugssituation, er den lille salmebogshylde bag på ryggen og den lille hylde af sprosser til tasker mm i understellet.
 
 
 
 

MENIGHEDSHUSET

    

 

Menighedshuset er også tegnet af P V Jensen Klint.   Det har en helt anden stil end kirkerummet og har mere lighed med Anna Kirke i Bjelkes Allé, som er fra 1914.
Allerede i 1923 købte man huset i Tømrergade 9 og indrettede en menighedsbørnehave.  Den blev senere revet ned for at give plads for  menighedshuset. Børnehaven flyttede ind på 2. sal og fik legeplads på det flade tag.  
I 1942 indrettedes fritidshjemmet på 1. sal. Fritidshjemmet er væk igen og 1.salen indgår nu som lokaler for menigheden.
 
 
 

KIRKEKLOKKERNE

Kirkeklokkerne ringer for at kalde til gudstjeneste og for at ringe solen op og ned - oprindelig var det dog til morgen- og aftensang (Laudes og Vesper). De morgener og aftenener, hvor der er morgen- eller aftensang, er ringning tilpasset denne. Efter gammel skik ringes der til højmesse tre gange med et kvarters mellemrum og til slut ringes der tre gange tre bedeslag, som slås på kirkens største klokke. Bedeslagene er historisk en videreførelse af den middelalderlige Angelus-ringning.

Klokkernes klang afspejler, at malmen runger således, at overtonerækken har udpræget moll-terts. Det er forklaringen på, at kirkeklokkerne lyder særlig højtideligt.

Klokker ved kirkerne  blev først almindelige i det 5.-6. århundrede, og dette nymodens var med til, at muslimerne tog afstand fra dem og i stedet kaldte til bøn ved at råbe det ud. Med tiden udviklede skikken sig med at dæmpe klokkerne - ved at sætte noget på kneblen - i den stille uge. Det sker også i Bethlehemskirken. Traditionen udviklede også egentige klokkespil i Vesten med en klokkenist ved et stavklaviatur, og i Østen med mange klokker med en ringer ved hver (spiller dog ikke melodier). Den anglikanske tradtion med såk. Change-Ringing er beslægtet med den østlige tradition, her ringes klokkerne efter bestemte mønstre, matematiske kombinationer, der kan tage op til tre timer med de store 10-12 klokkers spil.

Almindelige kirkers klokker, når der er tre, er ofte afstemt efter de tre første toner i den gregorianske mel. til Te Deum: e-g-a.

BETHLEHEMSKIRKENS KLOKKER: 1938

INSKRIPTIONER

Begge klokker:
»Jydsk Jernstøberi i Brønderslev gjorde mig til Bethlehems kirke«

Store klokke (stemt i g):
»Fred på jorden eder er en Frelser født«
(Luk. 2:14+11)
(Fredsklokken, PAX)

Lille klokke (stemt i h):
»Se, jeg forkynder eder en stor glæde«
(Luk. 2:10)
(Glædesklokken, GAUDE)

Skriftstederne fra Juleevangeliet afspejler,
at Bethlehemskirken er indviet til Kristi Fødsel.